Denne hjemmeside bruger cookies

Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og til at montere fejl på vores hjemmeside. Vi deler også oplysninger om din brug af vores hjemmeside med vores analysepartnere. Vores partnere kan kombinere disse data med andre oplysninger, du har givet dem, eller som de har indsamlet fra din brug af deres tjenester.

Læs vores cookiepolitik
Hero billede
Autoriseret psykolog

Lea Grundahl Benamar

Psykolog i København

Velkommen

Mit navn er Lea Grundahl Benamar. Jeg er autoriseret psykolog med mere end 10 års erfaring. På denne hjemmeside, kan du læse mere om hvem jeg er og hvordan jeg arbejder.

Mit fokus er at støtte det enkelte menneske til at finde nye veje og få blik for egne ressourcer. Sammen udfolder vi hvad der er vigtigt for dig og hvordan du kommer over den krise eller de udfordringer du er stødt på. I terapien hos mig, vil du få mulighed for at sænke skuldrene, dele din historie og turde tage vigtige skridt i retning af et meningsfuldt liv.

Jeg tilbyder samtaler med kort varsel, typisk indenfor få uger. Jeg har klinik i en rolig baggård i København NV, men tilbyder også Online terapi. Du kan nemt booke en tid i mit bookingsystem. Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte mig via email på psykologbenamar@proton.me eller tlf. 60 22 65 80.

 

Få en GRATIS TELEFONISK FORSAMTALE. Her kan vi tale sammen og du kan finde ud af om vi er rette match. Ring eller book en gratis forsamtale via mit bookingsystem.

Søger du ro, mening og klarhed?

Der kan være mange grunde til at opsøge en psykolog. Alle mennesker kan fare vild i livet, opleve kriser, sorger og bump på vejen. Det kan være at livet har taget en pludselig drejning, at du har mistet en nærtstående eller dit parforhold er gået i stykker. Måske føler du dig overvældet af hverdagen, er stresset og søger redskaber til at komme videre. Det kan være du oplever angst, lavt selvværd, tristhed eller depression og har svært ved at finde mening med livet.

Jeg tager imod dig med, ro, varme og nærvær. Jeg er oprigtigt interesseret i at støtte dig i den rejse det er at leve livet på godt og ondt. Terapien er en mulighed for personlig udvikling, hvor jeg vil hjælpe dig med at finde klarhed, mening og ro. Jeg har stor erfaring med at arbejde med stress, sorg og livskriser, og er optaget af, at skabe varige forandringer i dit liv. Det kan være svært at tage det første skridt, men det er ikke en svaghed at søge hjælp. Lad os sammen finde ud af, hvordan jeg bedst kan hjælpe dig.

Sådan forløber det første møde med mig

Før den første samtale
 

Det er nemt og ligetil at booke en samtale via mit bookingsystem. Her kan du se ledige tider i min kalender og booke den tid der passer dig. Hvis du har spørgsmål til noget eller har behov for en kort uforpligtende snak, er du altid velkommen til at kontakte mig på email  psykologbenamar@proton.me eller tlf. 60 22 65 80

 

Den første samtale
 

Når du ankommer, kan du tage plads i venterummet, hvor jeg vil hente dig. Ved den første samtale vil jeg gerne lære dig bedre at kende. Det er vigtigt for mig at få et indblik i din livshistorie og forstå hvilke udfordringer du aktuelt står med i dit liv. Jeg vil være nysgerrig på dine forventninger og ønsker til forløbet og jeg vil sige lidt om, hvordan jeg forestiller mig, vi sammen skal arbejde med de problemstillinger du oplever.

 

De efterfølgende samtaler
 

Stille og roligt arbejder vi med de udfordringer du oplever. Løbende vil jeg tjekke af med dig, om vi taler om det der er vigtigt og hvordan du oplever at være i terapi. Der er ikke en one-size-fits-all og det er derfor vigtigt for mig, at tilpasse forløbet dine behov, så du oplever at få det bedre indtil vi på et tidspunkt bliver enige om, at afslutte forløbet.

 

Min tilgang til terapi
 

Terapirummet er et særligt sted, hvor vi foruden at undersøge dine problemstillinger, også giver mulighed for udvikling. Den rejse vil jeg gerne gå med dig og jeg ser det som et stort privilegium, at få lov følge med i denne udvikling.

Jeg er mindre optaget af diagnoser, men anerkender at de kan være en hjælp og et sted at tale ud fra. Jeg læner mig op af forskellige metoder og har dermed stor viden og erfaring i forhold til mange forskellige psykologiske problemstillinger. 

Det vigtigste i terapien er dog, at skabe et rum med ro, tryghed og tillid, hvor du føler dig set og forstået, uanset hvilken situation du står i. Herved bliver det muligt at håndtere problemer, kriser og sorger og opleve personlig udvikling. Det er derfor også vigtigt for mig, at du oplever det rette match.

 

Metoder
 

Jeg arbejder med forskellige evidensbaserede metoder og er både optaget af den narrative og systemiske terapeutiske tilgang, den eksistentialistiske fænomenologiske psykologi samt kognitive metoder. Metoderne byder på noget forskelligt og forskning har vist, at det ikke nødvendigvis er en specifik metode, der virker i terapi. 

Alle mennesker er unikke, problemer er forskellige og der vil derfor også være forskellige behov.  Sammen med dig vil jeg finde ud af hvordan vi skaber et godt og meningsfuldt terapiforløb.

Online Terapitjenester

Online terapi vinder stadigt mere og mere frem og det skyldes nok de mange fordele. Online terapi kan nemlig foregå næsten hvor og når du ønsker det. Online terapi adskiller sig ikke væsentligt fra det traditionelle fremmøde og undersøgelser har vist, at det kan være lige så meningsfuldt og effektivt som almindelige fysiske sessioner. Både jeg og mine klienter oplever, at skærmen hurtigt glemmes, når først samtalen er i gang. Det ene udelukker dog ikke det andet og det er også muligt med en kombination af begge.

Jeg sikrer at mine terapisessioner er både brugervenlige og i overensstemmelse med GDPR sikkerhedsbestemmelser, så du kan føle dig tryg i samtalerne.

Du kan nemt booke en online terapikonsultation via mit bookingsystem og du er også velkommen til at kontakte mig, for at høre nærmere på email psykologbenamar@proton.me eller tlf. 60 22 65 80.

Individuel Terapi

Et individuelt terapiforløb tager udgangspunkt i de udfordringer og problemstillinger, som du står overfor. Livet er fyldt med udfordringer - nogle er så store, at det kræver professionel hjælp. Sammen skræddersyer vi et forløb, så du kan finde fodfæste i livet.

Jeg tilpasser behandlingen dine behov uanset om du søger et kortvarigt og intensivt forløb eller et mere langvarigt og dybdegående forløb. Jeg ser frem til at støtte dig i den terapeutiske proces.

Bliv ringet op for en gratis forsamtale
Indtast dit navn og telefonnummer, og så ringer jeg dig op med en gratis forsamtale.

Modtag et gratis og uforpligtende tilbud

Udfyld dit navn og telefonnummer, og så ringer vi dig op hurtigst muligt, med et uforpligtende tilbud.