Denne hjemmeside bruger cookies

Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og til at montere fejl på vores hjemmeside. Vi deler også oplysninger om din brug af vores hjemmeside med vores analysepartnere. Vores partnere kan kombinere disse data med andre oplysninger, du har givet dem, eller som de har indsamlet fra din brug af deres tjenester.

Læs vores cookiepolitik
Hero billede

EMDR terapi

EMDR Terapi

 

EMDR Terapi – Bearbejdning af traumer og belastende oplevelser

 

EMDR står for Eye Movement Desensitization and Reprocessing, og er en veldokumenteret terapiform, som anvendes til at bearbejde traumer, chok og andre følelsesmæssigt belastende oplevelser. Metoden er særligt effektiv ved PTSD, men kan også bruges ved angst, stress, lavt selvværd, sorg og andre former for følelsesmæssig overbelastning.

 

I EMDR arbejdes der med at stimulere hjernens naturlige bearbejdningssystem – typisk gennem guidede øjenbevægelser, lyde eller taktile signaler – samtidig med at du kortvarigt aktiverer det ubehagelige minde. På den måde kan hjernen “aflaste” sig selv og omstrukturere måden, oplevelsen lagres på. Målet er ikke at fjerne minderne, men at mindske den følelsesmæssige intensitet og give oplevelsen en ny betydning, så den ikke længere føles overvældende i hverdagen.

 

Indledende forløb – er EMDR det rette for dig?

 

EMDR er en kraftfuld behandlingsform, men det er vigtigt, at du er godt forberedt, før vi går i gang. Derfor starter et EMDR-forløb altid med et grundigt indledende arbejde. Her bruger vi tid på at opbygge en tryg terapeutisk relation, skabe stabilitet og finde ud af, hvilke problematikker der er i spil.

 

I denne fase vurderer jeg også, om EMDR er den rette metode for dig – og om du er det rette sted i din proces til at kunne få gavn af behandlingen. For nogle vil det være nødvendigt at arbejde med andre terapeutiske tilgange først, mens EMDR kan være en naturlig og nænsom næste fase for andre.

 

Har du spørgsmål eller er du nysgerrig på, om EMDR kunne være noget for dig, er du meget velkommen til at kontakte mig.

 

                                                                                

 

 

 

Bliv ringet op for en gratis forsamtale
Indtast dit navn og telefonnummer, og så ringer jeg dig op med en gratis forsamtale.

Modtag et gratis og uforpligtende tilbud

Udfyld dit navn og telefonnummer, og så ringer vi dig op hurtigst muligt, med et uforpligtende tilbud.