Denne hjemmeside bruger cookies

Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og til at montere fejl på vores hjemmeside. Vi deler også oplysninger om din brug af vores hjemmeside med vores analysepartnere. Vores partnere kan kombinere disse data med andre oplysninger, du har givet dem, eller som de har indsamlet fra din brug af deres tjenester.

Læs vores cookiepolitik
Hero billede

Krise og sorg

Alle mennesker oplever at miste og alle oplever vi bump på vejen – sorg og livskriser, der kan være svære at håndtere. Ingen sorg eller krise er for stor eller lille til, at vi kan tale om det her. Det er naturligt at have behov for støtte og professionel hjælp, når man gennemgår sorg og livskriser. 

Når vi bliver ramt af sorg og livskriser kan vi opleve en stor ensomhedsfølelse. Men at arbejde med det, kan give mulighed for at finde en måde at være med det på, selvom vi har svære og tunge begivenheder med os i bagagen.

Jeg tilbyder individuelle terapiforløb, hvor jeg tager dig hånden og hjælper dig med at navigere i den livssituation du står i. Jeg vil tage med dig ind i de problemer det skaber i dit liv eller de relationelle udfordringer du oplever og hjælpe dig med at finde lindring for din sorg og smerte. Jeg vil støtte dig i at lære at håbe og drømme igen, hvis de er gået tabt undervejs i processen.

Jeg gør meget ud af at skabe et trygt rum, hvor du stille og roligt kan lære at rumme de svære følelser, der er forbundet med sorg og livskriser. 

 

Min tilgang til sorg og livskriser

Hvad er sorg og krise?
 

Sorg og krise er naturlige reaktioner på vanskelige og smertefulde oplevelser i vores liv. En krise kan opstå som resultat af tab, traumer, forandringer eller uforudsete begivenheder, der ryster os i vores grundvold. Sorg er en svær følelsesmæssig reaktion på tab, som kan omfatte tab af en elsket person, et forhold, en karriere eller andre betydningsfulde dele af vores liv.

Sorg og krise kan skabe en dyb og næsten uudholdelig fysisk og mental smerte. Det kan føles som om livet sættes på standby, mens andre lever videre, som om intet var hændt.  Gennem et terapiforløb hos mig, vil du lære at rumme sorgen og håndtere krisen, så du langsomt kan være i livet igen.

Hvordan kan jeg hjælpe?
 

Det kan være svært at komme videre, når man har oplevet tab eller står i en vanskelig krisesituation. Som psykolog har jeg bred erfaring med at støtte mennesker i sorg og kriser. Jeg læner mig fagligt op af nyere sorgforskning og eksistentiel psykoterapi. Her er der ikke fokus på at skulle "igennem sorgen", "komme videre" eller "lægge det bag sig". Nærmere vil vi tale om, at det er ok at gå ind og ud af sorgen og at den kan være foranderlig, men ikke nødvendigvis forsvinde. I en sorgbehandlingsproces hos mig, vil vi tale om tabet og hvilke spor tabet har sat i dig. Det vil ofte være meget udviklende samtaler, der kan give ro og ressourcer til at bære og være i krisen. 

Hvorfor vælge mig?
 

Jeg har mange års erfaring med mennesker i sorg og krise. Når man har mistet en betydningsfuld person i sit liv eller ikke ved hvordan man kommer videre efter en sorgfuld eller krisepræget begivenhed, kan det være hjælpsomt at tale med en professionel og udenforstående. Jeg hjælper dig i den proces, det er at være i sorg og krise.

Bliv ringet op for en gratis forsamtale
Indtast dit navn og telefonnummer, og så ringer jeg dig op med en gratis forsamtale.

Modtag et gratis og uforpligtende tilbud

Udfyld dit navn og telefonnummer, og så ringer vi dig op hurtigst muligt, med et uforpligtende tilbud.